Om EONS

Hvem er vi?

EONS er en bygge- og rådgivningsvirksomhed, som har eksisteret siden 2012. Virksomheden blev stiftet for udføre kvalitetsbevist byggeri, der skaber værdi for bygherre. EONS har den stærke side både at råde over håndværkere, men også et stort, professionelt bagland med specialviden inden for energi og byggetekniske løsninger. På den måde sikres det, at alt vi udfører er yderst gennemarbejdet og projekteret efter de gældende bestemmelser og reglementer. At vi selv har kapacitet og ressourcer til både udførsel og rådgivning gør at vi kan afholde omkostningerne væsentligt lavere end vores konkurrenter, og dermed tilbyde fornuftige priser på komplekst byggeri. Al administration i virksomheden er digitalt, lige fra bogføring og fakturering til ordre- og projektstyring, hvilket medfører begrænsede administrative omkostninger til den faste drift.

I 2012 stiftede Philip Christgau virksomheden og fungerer i dag som indehaver og daglig leder af virksomheden. Med håndværksmæssig baggrund, overbygget med hhv. energiteknisk uddannelse på installatørniveau samt erhvervsøkonomiske studier på handelshøjskolen er han klædt godt på til de daglige udfordringer og de langsigtede vækstmål for virksomheden.

Værdigrundlag

EONS’ succes skyldes blandt andet de stærke værdier, som hele vejen igennem har dannet grundlag for arbejdet. Kvalitet er vores udgangspunkt og for os betyder kvalitet mere end blot at levere et resultat af flot håndværk, der er korrekt udført, men også at aftaler der indgås bliver overholdt, at vores kunder er tilfredse med arbejdet og føler sig i trygge hænder hele vejen gennem projektet. Desuden skal det være både simpelt og profitabelt at bruge EONS som rådgiver eller entreprenør.

Tilfredshed

Vi går langt for at opfylde vores kunders ønsker og behov ved at tilpasse hver enkelt sag til lige akkurat dine behov.

Tillid

Det er vigtigt for os at tilliden er i top. Dette sørger vi for ved detaljeret at gennemgå forløbet og omfanget med dig inden opstart. Desuden gennem løbende dialog og afklaring under forløbet. Vi er altid tilgængelige og til rådighed for dig. 

Profitabilitet

Vi står for hele entreprisen og har det overordnede overblik og ansvar. Derved sparer du som kunde tid og kræfter på organisering og koordinering mellem forskellige faggrupper.

Simpelt

Når vi står for hele entreprisen kan du være sikker på, at der ikke er nogen løse ender og at du altid nemt kan komme i kontakt med os. Vi er ligefremme og hjælpsomme, når du har brug for det.

Virksomhedens to arbejdsområder

Da virksomheden blev etableret var det med henblik på at udføre konsultation til bygge- og ejendomsbranchen inden for energioptimering af ejendomme. Det viste sig dog, at efterspørgslen på udførslen var stor, og en decideret byggeafdeling blev en naturlig udvikling af selskabet. I dag udgør EONS største arbejdsområde hoved- og totalentrepriser delvist med egne, fastansatte håndværkere samt delvis eksterne fagentreprenører. Vores kundesegment fagner bredt mellem private bygherrer, boligforeninger samt erhverv, men vi udfører også løbende kommunale byggesager og serviceopgaver. Vi tilfører entrepriserne kvalitet og faglighed, så det udførte altid er byggeteknisk, økonomisk og tidsmæssigt korrekt. Ved byggeri er tillid og gennemsigtighed mellem bygherre og entreprenør nøgleord, som vi bidrager med lige fra idéfase til afleveringsforretning.

I dag har vi dog stadig vores daglige virke med konsultation og rådgivning i form af energimærkninger af alle typer ejendomme, energirådgivning, fejl og mangelgennemgang, projektering og udbud samt budgettering af byggesager. EONS anvender kvalitetssikringssystemet ISO9001 og auditeres af byggeriets kvalitetskontrol.